Ingen resultater fundet
Det er altid spændende at iagttage sommerfuglene – hvad enten det er de udbredte sommerfugle som græsrandøje og kålsommerfugl eller de mere eksotiske som humlebisværmer og apollo.
Bogen præsenterer i kort form 100 sommerfugle, som man kan møde i den danske natur eller i haver og parker.
Der er medtaget 75 dagsommerfugle. De arter, som er uddøde, eller som ikke er set i landet i årtier, er ikke med. Til gengæld er der 25 arter dagaktive natsommerfugle, som man har gode muligheder for at støde på.
Bagest i bogen er der lister med bøger, hjemmesider og organisationer, hvor man kan hente yderligere viden om sommerfuglenes liv og biologi.
Naturfotograf Lars Aakerlund Kristensen har rejst rundt i hele Danmark for at fotografere nogle af de smukkeste og mest fascinerende smådyr, vi har i vores natur. Fra Lille Vildmose i Nordjylland til Almindingen på Bornholm.
365 dage i naturen på Mols
Den landskendte naturvejleder Morten DD inviterer læseren med på en tur ud i et af de danske landskaber, han holder allermest af – nationalparken i Mols Bjerge. Mols Bjerge er et af Danmarks mest imponerende og naturskønne områder, hvor både dyreliv, geologi og flora kan opleves på tæt hold. Med kameraet i hånden og dagbogen i lommen har Morten DD i årevis vandret i de flotte omgivelser og fotograferet og nedskrevet små og store hændelser. Resultatet er den smukke udgivelse 365 dage i naturen på Mols, som giver læseren en autentisk og indbydende naturoplevelse i bogform, som kan nydes hjemme i sofaen, foran brændeovnen i sommerhuset og være med i rygsækken på vandreturen i naturen på Mols.
50 planter til sommerfugle
Plantekatalog med 50 arter af hjemmehørende planter, som sommerfugle er knyttet til. Slå op og se, hvilke danske planter, der er fødekilde for hvilke hjemmehørende sommerfugle - og levested for sommerfuglens larver. En flot og anvendelig guide, når du skal vælge planter til din insektvenlige have eller større arealer. Plantelisten er opdelt i urter, græsser, buske, slyngplanter og træer – urterne er desuden delt op i værts- og nektarplanter. Smukke og farverige billeder på 64 sider i alt.
A2 Plakat - Ferskvandsfisk
Ferskvandsfisk lever i indre farvande, søer og floder. Størstedelen af disse fisk er gode at spise. De mest almindelige er ål, ørred, gedde, sandart og laks men også aborre, karpe og skalle tilhører kategorien.
Med denne plakat får du mulighed for at lære navnene på de danske ferskvandsfisk at kende. Plakaten giver godt overblik over, hvilke 20 arter der lever i søer og åer i Danmark. Plakaten er perfekt til lystfiskeren eller madentusiasten.
Susanne Weitemeyer har tegnet de flotte illustrationer til plakaten.
• Mål: 42x59,4 cm.
A2 Plakat - Frøer, tudser og salamandre
Padder kan genkendes på tynd, blød og fugtig hud. De lever på land og i ferskvand men yngler og lægger æg i vand. Til forskel for krybdyr har padderne ikke skæl og æggene har ingen hård skal, som beskytter mod udtørring. Frøers kropstemperatur er desuden varierende i modsætning til både pattedyr og fugle.
I Danmark findes 14 arter af padder, som omfatter frøer, tudser og salamandre.
Frøer er lettest at observere om foråret, når de yngler i vandhuller.Skrubtudsen vil kunne ses i vandet omkring april men vil ellers kunne opleves i bede og haver, hvor de indtager hvirvelløse dyr.Salamandre lever i vand forår og sommer, hvorefter de går på land for at overvintre. Salamandre er kun fremme om natten og i fugtigt vejr.
Med denne plakat kan du genkende frøer, tudser og salamandre på deres aftegninger og farver. Tag plakaten med dig, når du skal ud og se på livet i og omkring vandhuller og se om du kan genkende nogle af dem.
Michael Petersen står for de flotte illustrationer på plakaten.
A2 Plakat - Giftige bær
Indtagelse af giftige bær er den mest hyppige årsag til forgiftning for småbørn. I samarbejde med Per Mølgaard og Giftlinjen er denne plakat med giftige bær blevet til. Plakaten giver et overblik, der hurtigt kan give svar på, hvad dit barn kan have indtaget og hvor giftige bærerne er. De mest almindelige og giftige bær er med på plakaten.
De flotte illustrationer er lavet af Kirsten Tind.
Kontakt Giftlinjen eller lægen om sikkerhed, hvis uheldet skulle være ude.
A2 Plakat - Giftige planter
Ved du hvilke planter fra have og natur, der er giftige og hvilke, der er en god idé at gå udenom?
Botanisk illustrator Kirsten Tind har illustreret de 21 planter på plakaten.
I bogen Giftige planter - i naturen, i haven, i køkkenet og på marken af Per Mølgaard er planterne beskrevet og tegninger og tekst lægger vægt på identifikation af de giftige planter.
A2 Plakat - Havens fugle
Kender du navnene på de mest almindelig danske havefugle? Ornitolog og kunstner Carl Christian Tofte har til denne plakat illustreret 29 fugle, som du kan opleve dem i haven.
• Mål: 42x59,4
A2 Plakat - Havets fisk
Få styr på fiskenes navne og deres udseende med denne flotte A2 plakat, som illustrerer 25 forskellige fisk fra de nordiske farvande.
Illustrator Susanne Weitemeyer står for tegningerne.
Måler 42×59,4 cm.
A2 Plakat - Heden
Langs de danske heder kan man se forskellige planter og blomster. På denne A2 plakat har illustrator Susanne Weitemeyer tegnet 17 planter, som du kan finde dem på din tur langs heden. Kan du eksempelvis skelne mellem revling og mosebølle eller hedelyng og klokkelyng? Med denne plakat får du en god oversigt.
A2 Plakat - Krydderurter
Det er nemt at dyrke krydderurter og så er de gode smagsgivere i mad og kan løfte simple retter til nye højder. Spises krydderurterne i de rette doser er mange af urterne gode for vores immunforsvar.
Krydderurter er dekorative og deres blomster kan spises. Udover at dufte skønt er urterne også gode bi- og insektplanter, der særligt under blomstringen om sommeren tiltrækker mange insekter.
Med denne smukke plakat får du mulighed for at lære navnene på 25 nordiske krydderurter, som er lette at dyrke i et tempereret klima.
A2 Plakat - Kystfugle
Har du kendskab til de danske fugle, der lever langs og ved de danske strande og kyster?Strand og klit er perfekte levesteder for nogle af landets fåtallige og sårbare ynglefugle, som desuden også udgør en vigtig del af Vadehavets naturrigdom.
Ornitolog Carl Christian Tofte har på denne plakat illustreret 28 kystfugle. Motiverne findes også på de kvadratiske til-og-fra kort.
A2 Plakat - Muslinger og snegle
Hop i gummistøvlerne og tag en tur til havet for at samle muslinger og østers tæt ved vandkanten. Det kan være en skæg oplevelse for både børn og voksne. Hjemme kan I tilberede et fantastisk måltid med friskfangne råvarer. Med denne smukke plakat kan du lære navnene på de ting, du har opsamlet på turen.
Der findes mange finurlige skaller af muslinger og snegle på stranden. De hører begge til gruppen af bløddyr og spiller en vigtig rolle som naturens skraldemænd fordi muslinger og snegle fra havet renser store mængder af havvand for plankton. Muslinger kan kendes på deres sammentrykte krop og den todelte skal, som er hæftet sammen langs rygsiden.
A2 Plakat - Nåletræer
Nåletræer kan ses mange steder i Danmark, da gran og fyrtræer er de mest udbredte nåletræer. Træerne vokser naturligt syd for ækvator til den nordlige polarcirkel.
Træer der tilhører granfamilien har en afgørende betydning for verdens forsyning af træproduktion, tømmer og papir. Dette skyldes, at de kan vokse på mere næringsfattige jorder end løvtræerne. Træerne er også bedre tilpasset de nordlige breddegraders lave sol og barske vækstvilkår og på grund af træernes enkle opbygning er de nemme at udnytte til industrielt brug.
Med denne smukke plakat får du mulighed for at lære navnene på 10 forskellige nåletræer, der vokser i Skandinavien, Rusland og det nordlige Nordamerika.
A2 - Sommerfugle
Sommerfugle og sværmere kan iagttages i natur og have. Dagsommerfugle er smukke og vækker beundring med deres farvepragt og elegante flugt. Vi glædes ved synet af den første citronsommerfugl en solskinsdag i marts og af den farvestrålende dagpåfugleøje, der flakser omkring i staudebedet.
Sommerfugle er dog andet end dagsommerfugle. De er farvestrålende, har store brede vinger og flyver fra blomst til blomst. En del af sommerfuglene (natsommerfugle) er dog først aktive om natten men også disse har deres egen skønhed og poesi, når først man får øjnene op for dem.
På denne plakat kan du nemt kende forskel på sommerfuglene og samtidig lære navnene på de mest almindelige arter i Danmark. Peter Nielsen har ret præcist gengivet 36 forskellige sommerfugle og sværmere til denne plakat.
A2 Plakat - Spiselig tang
Tang er ikke kun dekorativ og en alge der trives godt i vand. Tang kan også spises og bruges i mange typer retter. Anvend det tørret som krydderi eller kom det direkte i madlavningen, som sødemiddel i is og kager, som tangsalat til fisken eller i wokretter.
I Danmark er der flere gode steder at finde tang af høj kvalitet på grund af vores mange kyststrækninger. Så hop i våddragten eller i et par waders og se om du kan genkende tang fra plakaten. Dog bør du have for øje, at kun tang der konstant er dækket af vand må indtages.
På denne plakat er udvalgt 13 almindelig arter af tang, som kan findes i Danmark.
A2 Plakat - Spiselige blomster
Kender du til de mest almindelig blomster, som kan spises? På denne plakat er der udvalgt 25 blomster, som alle kan spises. Blomsterne kan bruges i salter, i kager og tærter eller som fint spiselig pynt. De forskellige blomstersorter smager vidt forskelligt og kan være gode smagsforstærkere. Prøv eventuelt den krydrede hornviol eller den søde syren. Mulighederne er mange og du vil måske finde din favoritblomst.
Er du interesseret i blomster og har lyst til vide mere, kan du læse om de spiselige blomster i den lille hvide bog SPISELIGE BLOMSTER - øjenfryd og velsmag eller om Aiah Noacks farverige og kunstneriske salater i bogen FANTASILATER.
Illustrationerne er nøje tegnet af botanisk kunstner Kirsten Tind.
A2 Plakat - Svampe
Skal du på svampejagt? Og ved du hvilke svampe, der er spiselige og hvilke du bør gå langt uden om?
Det er sjovt at være på svampe jagt i naturen, men det er vigtigt at vide, hvilke der er "sikre" at spise. Nogle svampe kan være svære at skelne fra hinanden men med denne plakat får du et godt og nemt overblik over, hvilke der er spiselige. På plakaten er der udvalgt 20 spisesvampe, som kan findes i den danske natur.
Illustrationerne er alle meget detaljeret tegnet af Peter Nielsen.
A2 Plakat - Spiselige vilde frugter
Naturen vrimler med spiselige frugter, der kan indsamles, spises og tilberedes. Nogle er velkendte mens andre er mere ukendte.
I forbindelse med det nordiske køkken er det blevet en trend at spise superfood, hvor indholdet af frugt og bær er en vigtig ingrediens i juice og smoothies. Ved siden af disse er der et væld af muligheder, hvor frugter kan bruges i bagværk, syltet, rå, tørret eller som saft.
På denne plakat tegnet af botanisk kunstner Kirsten Tind, er der samlet 21 illustrationer af frugter, som alle kan findes rundt om i den danske natur.
Hvis du har lyst til at læse lidt mere om plakatens forskellige frugter, kan du gøre det i den lille hvide bog "SPISELIGE FRUGTER" som også indeholder gode opskrifter.
A2 - Spiselige vilde planter
Mange af naturens planter kan spises. Det er spændende og inspirerende at finde, indsamle og anvende planter i forskellige madretter. En tur i forårsskoven kan kombineres med indsamling af ramsløg, brændenælde, døvnælde, martsviol, skovmærke, skovsyre og sødskærm. Og på en forårstur til stranden kan man plukke strandarve, strandkål, strandvejbred og strandsennep. Alle planter er velegnede til brug i køkkenet. Der er virkelig mange muligheder, men det er vigtigt at kende, hvilke planter man kan spise fra naturen.
Her får du ikke kun en smuk Kirsten Tind plakat men også en oversigt over hvilke af de spiselige vilde planter, du kan finde i naturen. Brug dem i salaten, i gryderetten eller måske som dekorationen på desserten.
A2 Plakat - Stranden
Der kan være mange ting at finde på stranden. Vandmænd, skaller, tang og smådyr. At gå tur på stranden og fylde lommerne med småting, synes de fleste børn er et hit. Derhjemme kan I med denne smukke strandplakat se, hvor mange ting I har fundet og tilmed lære navnene på de forskellige strandfund.
De fantastiske illustrationer står Susanne Weitemeyer for.
A2 Plakat - Strandplanter
Langs stranden findes mange fine planter, både spiselige og ikke spiselige.
På denne plakat ser du planter, der vokser langs Danmarks kyster og fjorde ved strande og klitter.
Navne på arter fremgår under hver illustration.
A2 Plakat - Træer
I Danmark har vi flotte stedsegrønne og løvfældende træer. Nogle er små mens andre er store. De danske løvtræer er på denne plakat smukt illustreret i træernes sommer- og vinterdragt.
Illustrationerne er meget nøje tegnet af Susanne Weitemeyer.