Opdag naturen nær København

269,95 DKK
Medlemspris: 224,95 DKK

Er du medlem så log ind her for at købe til medlemspriser

Opdag naturen nær København - 52 weekendture for store som små naturelskere

Maria Hjortsø Pedersen og hendes familie har de seneste år udforsket naturen tæt på byen og deler deres 52 yndlingsture – én til hver uge året rundt.
 
Bogen er en uundværlig guide til alle, der drømmer om at komme mere ud i naturen uden bøvl med planlægning eller lange rejsetider. Med konkrete turforslag, inspiration til aktiviteter og råd om udstyr gøres det nemt og overskueligt at komme af sted. 
 
Formålet er at vise, hvordan naturen nær byen kan blive et frirum i hverdagen – et sted, hvor forventningerne falder, skuldrene sænkes, og hvor både børn og voksne kan være nærværende og nysgerrige. Turene er skabt på baggrund af virkelige erfaringer og viser, hvordan naturglæde, fællesskab og eventyrskaber stærke minder – og en dybere forbindelse til den natur, vi alle er omgivet af.
 
Om forfatteren
Maria Hjortsø Pedersen har hele sit liv været aktiv i naturen og interesseret sig for friluftsliv. Hun er vokset op med langrendsski, vandreture og klassiske spejderfærdigheder og har oplevet, hvordan naturen fungerer som både fristed og læremester i en travl hverdag. 
 
Gennem sine erfaringer håber hun at inspirere flere til at opdage de mange muligheder for naturoplevelser, nærvær, fordybelse og fornyet energi, som naturen rundt om København rummer. Maria tror også på, at vi ved at opdage naturens underfundigheder og blive klogere på de træer, fugle og blomster, der er omkring os, får lyst til ikke bare at passe på naturen, men også at udvide og udvikle naturens rammer og vilkår. 
 
Maria er foredragsholder og har en ph.d. fra Roskilde Universitet, hvor hun også er ekstern lektor. 
 
Antal sider: 205
Indbinding: Paperback

Du støtter foreningens arbejde

Da overskuddet fra butikken går ubeskåret til arbejdet med at passe på Danmarks natur og miljø.

Du sparer penge

Du kan typisk spare 10-25% på nye varer og 50-75 % på udsalgsvarer.