Bålmad for børn
Medlemspris
Normalpris
Bålmad for børn
Pak en kurv med råvarer, fyld en kasse med brænde, få ungerne i tøjet og drag afsted. Ud i naturen for at lave bålmad. Snobrød og skumfiduser kan være hyggeligt, men der er så meget andet, man også kan lave – og det behøver ikke at være besværligt.
Familien Tram bruger bålet som omdrejningspunkt for gode stunder sam men på alle årstider. I Bålmad for børn deler de deres bedste opskrifter på nemme bålretter, som de fleste vil elske. En lille smule forberedelse gør hele forskellen, så det frem for at blive frustrerende og besværligt bliver sjovt, velsmagende og inkluderende, så selv de mindste kan være med.
Du finder selvfølgelig de oplagte klassiske opskrifter på pandekager, æbleskiver og chili con carne. Men også nye retter såsom butterchicken, krab belurer, sliders og efterskolewraps. Med hver ret får du en komplet guide til, hvilke råvarer der skal pakkes i madkurven, hvilket udstyr I får brug for, hvordan I bedst bygger og tænder bålet, og selvfølgelig trinfortrin instruktioner til, hvordan I laver retterne.
Bålmad for børn er opfølgeren til succeserne Bogen om bålmad og Grøn bålmad af parret Nicolai og Eva Tram. Denne gang har deres to drenge, Finn og Bjørn, også givet en hånd med.
Om forfatterne Nicolai Tram har som kok arbejdet på toprestauranter i ind og udland, før han forlod restaurationsbranchen for i stedet at lave tv. Med denne bog markerer han en nyfunden kærlighed til maden og ikke mindst ilden.
Eva H. Tram har arbejdet som gastronomisk skribent og redaktør for magasiner og guides i mange år, inden hun nærmest ved et tilfælde samlede kameraet op og lod sin madglæde vitalisere sig i billeder også.
Du støtter foreningens arbejde
Da overskuddet fra butikken går ubeskåret til arbejdet med at passe på Danmarks natur og miljø.
Du sparer penge
Du kan typisk spare 10-25% på nye varer og 50-75 % på udsalgsvarer.