Model/varenr.: 5125

Havørn

Der er sket en stor forandring i naturen. Den mægtige havørn har bredt sig til næsten hele Danmark. Den er igen blevet en del af det danske landskab. I tekst og billeder fortæller Jens Gregersen i denne bog historien om havørnen, som for 100 år siden var stort set udryddet gennem ihærdig indsats med gift, fælder og jagtgevær. En skæbne, som overgik næsten alle rovfugle i den danske natur, der enten forsvandt helt eller kun overlevede i meget lille antal. 

Bogen følger et havørnepar, som lever på øen Vorsø i Horsens Fjord, hvor Jens er eneste menneskelige beboer. Han har fulgt ørneparret gennem mere end ti år, fra de slog sig ned på øen og begyndte at yngle der – en periode, hvor havørnebestanden i Danmark er vokset fra 40 til 175 par. Bogen følger ørneparret, fra de begynder at udbedre reden først på vinteren, til de lægger æg i februar – og hele forløbet frem til højsommeren, hvor ungerne flyver hjemmefra. Og den beskriver alle de ændringer i naturen, som er udløst af havørnenes tilbagekomst – hvordan skarvkolonierne er flyttet væk fra ørnenes skov, og hvordan det nye ørneterritorium tiltrækker fiskeørne, skrigeørne og kongeørne – foruden mange andre rovfugle, som også er med i bogen. 

Jens Gregersen (f. 1952), er tegner, maler og forfatter. Han er eneste beboer på den lille ø Vorsø i Horsens Fjord. Han har i årtier arbejdet med naturovervågning overalt i landet og undervejs beriget menneskenes verden med sine tekster og billeder fra fuglenes og naturens verden. Han har udgivet en lang række bøger om især dansk natur, bl.a. Den jyske hede – I urfuglens tid (2018) og Det store Vadehav (2020) og Årstiderne (2022).

 

Indbundet 

Sider: 192

250,00 DKK
Medlemspris: 219,00 DKK
Model/varenr.: 4761

Hjørne Bjørne - Helga Hejre mangler en legekammerat

Mød de søde firkantede dyr fra den nordiske natur: Buller Bjørn, Helga Hejre, Ernst Elg, Frederik Frø og mange, mange flere. Niels Valentins enkle streg og gode historier gør serien til et godt valg for de mindste børn og bøgerne vækker med garanti glæde hos både oplæser og modtager! Kendt fra DRs Ramasjang, hvor Jesper Asholts hyggelige stemme gør børnene trygge. 1271

80,00 DKK
Medlemspris: 69,00 DKK
Model/varenr.: 5018

Himlen set fra jorden

Astrofotografering er en helt særlig disciplin, der kræver viden, tålmodighed og ikke mindst en masse af teknisk snilde. 'Himlen set fra Jorden' samler de bedste af astrofotograf Jakob Arthur Andersens fotografier og viser os, hvor utroligt og endeløst fascinerende universet er. 

Fotografierne er taget af den mørke nattehimmel over os, men de viser os alt det, der ikke kan ses med det blotte øje. 'Himlen set fra Jorden' præsenterer detaljerede fotografier af månen, solen, mælkevejen, stjernetåger og fjerne galakser og lader læseren drømme sig væk til de fjerneste afkroge af universet. 

Bogen indledes af et essay af astrofysiker og stjerneforsker professor Anja C. Andersen, der også har skrevet bogens tematekster, der gør os klogere på, hvad det er vi ser på fotografierne.

Sider: 240

Format: Indbundet

Højde/Dybde: 29(mm), Bredde: 217(mm), Længde: 308(mm)

Vægt: 1455 (g)

400,00 DKK
Medlemspris: 349,00 DKK
Model/varenr.: 5060

Hvad finder jeg på stranden og i skoven

To klassiske felthåndbøger i en opdateret udgave med ny viden og helt nyt design og samlet i en smuk kassette – lige til at tage med ud i naturen.

Hvad finder jeg på stranden er den klassiske felthåndbog til en tur langs kysten. Alle bogens mange dyr, planter, sten og fossiler er grundigt beskrevet. De smukke, detaljerede akvareller gør det nemt at bestemme det, man finder, og det overskuelige layout gør bogen let at slå op i. Bogen henvender sig til alle naturinteresserede – såvel begynderen som den mere erfarne.

 

299,00 DKK
Medlemspris: 249,00 DKK
Model/varenr.: 4887

Hvilken natur?

En antologi om natursyn og natur i Danmark.

Biologiforbundet har, i en helt ny bog, samlet de mest toneangivende forskere, eksperter og organisationer, der arbejder med den danske natur. I bogen giver de deres faglige, erhvervsmæssige eller ideologiske blik på Danmarks natur, før og nu.

Bogens 20 kapitler giver et unikt indblik i biologiske emner som fx biodiversitet, rewilding og naturgenopretning, men også i en række ofte oversete emner, som fx naturens æstetik, naturetik og de unges syn på den danske natur.

Bogens forfattere er: Henrik Bertelsen, Ellen Braae, Jette Bredahl Jacobsen, Rita Merete Buttenschøn, Sean Birk Bek Craig, Rasmus Ejrnæs, Bo Fritzbøger, Maria Reumert Gjerding, Anne Katrine Gjerløff, Mickey Gjerris, Niels-Christian Levin Hansen, Niels Kanstrup, Emil Karlebjerg, Sofie Amund Kjeldgaard, Per Kølster, Rune Engelbreth Larsen, Cecilie Lohse Mielec, Jonas Morsing, Nikolaj Jang Lee Linding Pedersen, Carsten Rahbek, Karsten Raulund-Rasmussen, Jens-Christian Svenning, Emma Susanna Turkki og Karsten Elmose Vad.

Bogens flotte fotos er taget af Casper Tybjerg, som har været hele Danmark rundt for at dokumentere den danske natur.

Bogen er redigeret af Anne Katrine Gjerløff, Karsten Elmose Vad og forlagsredaktør Anne-Mette Høeg Andersen.

250,00 DKK
Medlemspris: 219,00 DKK
Model/varenr.: 5244

Hvis verden skal bestå

Efter at have oplevet en ekstrem varm sommerdag på vej ud af Paris, beslutter en af Frankrigs mest læste tegneserieskabere, Christophe Blain, sig for at finde ud af, hvad der er op og ned på klimakrisen.Han har aldrig for alvor sat sig ind i emnet og opsøger derfor en fremtrædende specialist i energispørgsmål, Jean-Marc Jancovici. Mødet udvikler sig til en tegnet samtalebog mellem en undrende og spørgende lægmand og en eftertænksom og besvarende ekspert om, hvor alvorligt det står til med klimaforandringerne og vores samfundsafhængighed af rigelige mængder energi.

"Hvis verden skal bestå" er informationsmættet, underholdende, tankevækkende og sætter spørgsmålstegn ved indgroede forestillinger om klimaet, dets årsager og virkninger, og hvad vi skal gøre, for at løse det.

Indbinding: Indbundet

Sidetal:204

Størrelse i mm (BxHxD):248x298x23mm

Vægt: 1110g

248,00 DKK
Medlemspris: 219,00 DKK
Model/varenr.: 5201

Hvordan man laver dyr

"Det blev en slags besættelse for mig at se de svin som levede i min skygge ...”

I ET MIDTJYSK landskab går Mathilde Walter Clark rundt og undres. I verdens mest dyretætte land, hvor er så alle dyrene? I det vidt læste og diskuterede essay Hvordan man laver dyr kommer vi tættere på det der foregår inde i industrianlæggene når dansk landbrug ”laver dyr”. Hvilke liv lever dyrene? Hvad bruges dyrene til? Og hvordan taler vi om dem?

Paperback - Sider: 64

90,00 DKK
Medlemspris: 75,00 DKK
Model/varenr.: 5128

Hvorfor planter vi ikke bare en masse træer

Få svar på spørgsmål som:

Hvorfor  planter vi ikke bare en masse træer?

Hvorfor findes der CO2, hvis det er så dårligt?

Hvad der sker med havet, når det bliver varmere?

Hvorfor er en koprut ekstra dårlig for klimaet? 

Bliver det muligt at flytte til mars? 

Og mange flere ...

Klimajournalist Nina Bendixen og børnepsykolog Margrethe Brun Hansen hjælper os med at forstå, at Jorden og naturen faktisk er ret seje og har kunnet overleve nogle vilde ting, og at der er mange gode klimatiltag i gang, som kan hjælpe os.

Bogen er rigt og humoristisk illustreret af Bjørn Nørbo Andersen.

Fra ca. 9 år.

200,00 DKK
Medlemspris: 179,00 DKK
Model/varenr.: 5296

Hyldemors urtekalender 2025

Hyldemors urtekalender er en inspirerende ugekalender til dig, der elsker naturen. Dig, der drømmer om et liv i takt med årstiderne, og som vil være klar, når de første nælder kommer op af jorden, og når det er tid til at høste planter til urtemedicin. Her kan du holde styr på en helt almindelig hverdag og samtidig hente inspiration fra den kloge kones husapotek.

Kalenderen har oversigt over uger og måneder og desuden plads til at indskrive hver uges intention, mål og taknemmelig samt egne noter efter hver måned. Hver måned introduceres en lokal urt med oplysning om egenskaber og anvendelse, og bagerst i kalenderen findes basisopskrifter på alt det, urterne kan bruges til: te, infusion, tinktur, olie, salve og eddike.

Med smukke illustrationer af kunstneren Louise Livskraft fra Hyldemors univers opfordrer kalenderen dig til at blive klogere på planternes helbredende kraft og på et opmærksomt og bevidst liv tættere ved jorden. Ved siden af kalenderen kan du med fordel læse Hyldemors første bog, Blandt urter og elverfolk (2003).

Om forfatteren
Maria Lisette Jacobsen er kendt som den nordiske shaman "Hyldemor" fra DR2-dokumentaren Heksen, Hedningen og Hyldemor. Hun udmærker sig ved sin ligefremme, levende og inspirerende formidling af urtemedicin og naturspiritualitet. Som uddannet arkæolog og med en fortid i museumsbranchen er hun i dag kvinden bag den succesrige kursusvirksomhed Hyldemors Have. Populær på de sociale medier med mange tusinde følgere på Instagram, Facebook og YouTube, hvor hun dagligt inspirerer og videregiver sin viden om helbredende urter, en hverdag i takt med årstidernes skiften og om sit enestående liv som moderne klog kone.

300,00 DKK
Medlemspris: 279,00 DKK
Model/varenr.: 5063

Hærvejen af Simone Jespersen

I sommeren 2020 tog Simone Jespersen toget mod Padborg. Hun havde taget fri fra sit arbejde i en måned. Med Den Franske Camino i rygsækken vidste hun, hvad hun gik ind til. Bogstaveligt talt. Hun ville nemlig vandre 500 kilometer på Hærvejen fra den tyske grænse mod nord til sin barndomsby, Hirtshals.

Undervejs passerer hun Danmarks smukke naturlandskab og stifter også bekendtskab med små, ukendte landsbyer og lokale beboere. Men vil hun overhovedet kunne klare turen? Og hvordan fungerer en vandretur i Danmark egentlig? Er det noget, man bare sådan lige gør?

Tag med Simone på en eventyrlig vandrerejse, når hun gennem indlevende og ærlige dagbogsbeskrivelser og billeder beretter om livet på Hærvejen. En rejse, hvor hverdagen sættes på pause, naturen indtages, og hvor tilgangen til livet tages op til overvejelse, i takt med at kilometer efter kilometer tilbagelægges.

Bogen indeholder også praktiske oplysninger samt tips og tricks til den vandrelystne, der selv kunne have lyst til at gå på Hærvejen.

Om forfatteren Simone Jespersen (født 1993) er cand.mag. i dansk og kulturforståelse fra Aalborg Universitet og har de seneste år arbejdet som forfatter, foredragsholder og kommunikationsmedarbejder. Tidligere i år udgav hun bogen Kvartlivskrise på Caminoen om sin 800 kilometer lange vandretur på Den Franske Camino. Hun har altid haft en stor passion for det frie liv i naturen, hvor hun gennem Instagram-profilen @simonejespersen dagligt lader flere tusinde følgere inspirere af både friluftsliv, plantemad og bæredygtig livsstil.

200,00 DKK
Medlemspris: 179,00 DKK
Model/varenr.: 5196

I gang med spiselige bede

Et lakridsbed, et salatbed, et vildt bed eller et bed fyldt med børne­venlige planter? Der findes fler­årige, spiselige planter for enhver smag, og de kan dyrkes med lethed i enhver have. Men hvilke spiselige planter skal du vælge, og hvordan dyrker du dem overhovedet? Det hjælper denne bog og dens temabe­de dig med at finde ud af. 

Bogen er til dig, som gerne vil i gang med at dyrke flerårige, spiselige planter, og som drømmer om en frodig have, der er nem at passe. I gang med spiselige bede er en praktisk håndbog, som giver dig konkrete opskrifter på 13 spiselige bede. Opskrifterne er lige til at gå til med billeder, illustrationer, planteliste og -beskrivelser samt forslag til brug af planterne i både have, husholdning og køkken. 

Her får du gode råd om alt fra etablering af bede og håndtering af dyreliv og såkaldt ukrudt til planteformering og tørring af urter. Du bliver guidet til et omsorgsfuldt, klimavenligt haveliv med selvforsyning, naturforbindelse og masser af gode oplevelser for hele familien! 

 Indbundet - Sider: 249

 

299,00 DKK
Medlemspris: 269,00 DKK
Model/varenr.: 5362

I pagt med naturen
Vi har gradvist mistet kontakten til naturen, men forskning viser, at naturen har en helende effekt på os, og at det kan betale sig at genetablere den livgivende kontakt.

Som mennesker er vi grundlæggende forbundet med naturen. Vi er evolutionært kodet til at forstå naturen, og derfor mærker vi instinktivt, at vi kan give slip og sænke skuldrene, når vi for eksempel hører fuglekvidder. For fugle kvidrer på fredelige steder. Når vi derimod opholder os i pulserende storbymiljøer, har vi sværere ved at afkode, hvornår der er fare på færde, og vores sanser kommer på overarbejde. Denne mentale hyperaktivitet påvirker vores evne til at regulere vores følelser og kan lede til stress, mistrivsel, angst og depression.

I denne bog fortæller ph.d. i psykologi og specialist i naturbaseret sundhedsfremme Simon Høegmark om, hvordan vi gradvist har mistet kontakten til naturen, hvordan det påvirker vores nervesystem, forvirrer vores sanser og gør os syge. Ved at kombinere viden og sanselige fortællinger fra naturen giver Simon Høegmark sit bud på, hvordan vi kan genskabe den livgivende forbindelse. For der er håb at hente i naturen. Forskning viser, at naturen har en helende effekt på os, fordi vi evolutionsmæssigt er tilpasset at leve i den vilde natur, stole på vores grundfølelser og skaffe føde og ly i omskiftelige miljøer og vejrlig.

Tag med på en videnskabelig og magisk rejse ind i naturens kræfter. Mærk og forstå din egen økopsykologiske sammenhæng med den natur, der omgiver dig, læs om japanske naturhospitaler, hvor det er muligt at komme i naturbaseret behandling, og bliv inspireret til selv at komme mere ud.

270,00 DKK
Medlemspris: 249,00 DKK
Model/varenr.: 4850

Ida og Skipper

Ida og Skipper går en tur

En skøn billede- og samtalebog for de små og de naturnysgerrige. Kom med seje Ida og hunden Skipper ud i skoven, til åen og til stranden og løs naturmysterier.

Ida er sej og elsker at lege detektiv. I naturen opdager og opklarer hun sammen med sin hund Skipper spændende naturmysterier. 

130,00 DKK
Medlemspris: 99,00 DKK
Model/varenr.: 6001

Ida & Skipper – på tur med lillebror

Kan Ida overhovedet få sin gamer-lillebror med ud at lufte

hunden Skipper? Hvad gør man med døde dyr i naturen?

Findes der virkelig lede å-trolde, og kan man overleve at

møde stinkekongen af skoven

129,00 DKK
Medlemspris: 99,00 DKK
Model/varenr.: 5251

Ind i skovens stille ro

Ulla Conrad har flere vandrebøger bag sig. Samtidig hermed er hun forkvinde for DFF’s Haikugruppe, og det er i den sammenhæng hendes bog om at komme helt tæt på den danske natur skal ses.

Ulla Conrad fører læseren længere ind i naturen, i et symbiotisk forhold. Der ligger nemlig, skriver Ulla Conrad, muligheder i naturen, noget helbredende, der hjælper os med at heale os selv.

Hun ser på sten, rører ved træernes bark, kigger op i trækronerne og giver sig god tid! Så selv de hjemlige planter og dyr efterlader dybe indtryk.

I Japan bliver det ”at  bade” i skovens indtryk, i farver, smage og lyde kaldt skovbadning.

Det, som de gamle kulturer altid har vidst, skal vi efter-moderne mennesker nu til at lære igen.

Ulla Conrads bog er en smuk og velskrevet lærebog hertil.

Forlag: Hovedland

Indbinding: Hæftet

230,00 DKK
Medlemspris: 200,00 DKK
Model/varenr.: 5089

Insekter - og andre smådyr

Danmark er hjemsted for omkring 35.000 forskellige arter insekter og andre smådyr. I denne lille bog introducerer zoolog Lars Thomas et bredt udvalg af de arter, man finder i den danske natur, krydret med gode historier fra de små dyrs verden.

I bogen, der indgår i serien af små hvide naturbøger, sammenligner Lars Thomas insekternes verden med livet på de afrikanske savanner eller i de tropiske jungler. Han fortæller begejstret om lynhurtige rovbiller, der farer rundt efter deres bytte med samme fart og vildskab som sultne løver. Om guldsmede, der fanger deres bytte i flugten med en lethed og manøvredygtighed, der burde få en jagerpilot til at blive grøn af misundelse. Og om snyltehvepse, der sniger sig ind på deres bytte og overlader dem til en skæbne, der er en gyserfilm værdig.

Indbundet, 128 sider. 

Måler: 17x12,5 cm.

99,00 DKK
Medlemspris: 89,00 DKK
Model/varenr.: 5019

Is

Is er en flot, fascinerende og tankevækkende bog fyldt med facts og billeder fra livet i en frossen verden, der er under pres.

Bogens hovedfokus er dyrelivet i Arktis og Antarktis både i forhistorisk tid og nu, men den fortæller også om de oprindelige folk og de opdagelsesrejsende, bjergbestigere og forskere, der de sidste 200 år har sat kursen mod Jordens kolde poler.

Indbundet

Sidetal:148

Mål: Bredde: 22,1 cm - Højde: 28,2 cm

180,00 DKK
Medlemspris: 149,00 DKK
Model/varenr.: 4899

Jeg spiste solskin til morgenmad

Jeg spiste solskin til morgenmad er en fantastisk bog om planter og måden, vi bruger dem på overalt i vores liv! Fuld af sjove aktiviteter og masser af lærdom til børn i alle aldre. En bog, som gør naturen, i dette tilfælde planter og blomster, tilgængelig og håndgribelig for yngre læsere, med pædagogiske forklaringer, entusiastiske tekster, letforståelige illustrationer og ikke mindst en række aktiviteter og gør det selv-eksperimenter, hvor børn selv kan lære for eksempel at gro planter i gamle plasticflasker i vindueskarmen. “Så fuld af blændende, lækre billeder, at det er som at åbne en førsteklasses have med sine hænder.” – The Guardian

Indbundet

Sidetal:122

300,00 DKK
Medlemspris: 269,00 DKK
Model/varenr.: 5338

Jord – Fremtiden begynder her

HVORFOR SKRIVE EN BOG OM JORD?

Jord angår os alle – uanset om vi bor på landet eller i byen.

Den forsyner os med alt, vi har brug for, og dens tilstand er afgørende for klimaet, biodiversiteten og vores overlevelse.
Uden frugtbar jord – ingen mad, intet tøj, ingen byggematerialer, ingen medicin. – Hervé Lognonné

Jorden under vores fødder er fundamentet for alt liv, men alt for ofte glemmer vi dens afgørende betydning.
I denne tankevækkende bog stiller Hervé Lognonné skarpt på jordens vitale rolle for menneskeheden.
Han tager os med på en rejse ind i jordens verden for at undersøge, hvordan klimaforandringerne udfordrer den – og vores fremtid.
Med indsigt og konkrete eksempler afdækker han jordens skjulte liv, opbygning og historie og diskuterer menneskets rolle og ansvar i dens udvikling.
Undervejs præsenterer han danske aktører, der allerede baner vejen for en bæredygtig fremtid.
"Jord – fremtiden begynder her" er en uundværlig bog for alle med en passion for vores jord – fra klimaentusiaster, landmænd og beslutningstagere til havefolk og naturelskere.

Hervé Lognonné er praktisk økolog, foredragsholder og haveskribent.

Han er franskmand og har boet på Fyn i over 40 år.

Fagredaktør: Mia Stochhol

249,00 DKK
Medlemspris: 209,00 DKK
Model/varenr.: 5191

Jordisk

Dokumentaristen Rhea sidder i et kollektiv på Møn og stirrer ind i en skærm fuld af ufærdige ideer til radioprogrammer. Lærervikaren Joel går på dates, men drømmer om at tage på fisketur med sin søn, som han kun ser hver anden weekend. Og adfærdscoachen Miriam har zoommøder med mænd, som er blevet afhængige af et liv på internettet. De tre søskende kæmper hver især med at finde retning og formål i et Danmark præget af privilegier og undergangsfornemmelser.

Da deres morfar dør, samles de til hans begravelse i Søhøjlandet. Det bliver startskuddet til en vidtforgrenet fortælling om kærlighed og arbejde, natur og kapitalisme, om guld, sølv, olie, marmor og Vestens langsomme undergang – men frem for alt om en familie i tre generationer, som er forbundet på tværs af tid og rum på måder, de ikke selv er klar over.

JORDISK er en slægtsroman om de grundstoffer, der udgør et menneskeliv, og om de kræfter, der binder os sammen med hinanden, med samfundet, med jorden og med universet.

Om forfatteren:

Med sin unikke evne til at fokusere både på de små detaljer i menneskers liv og at trække sig tilbage og male med den brede pensel, skaber Theis Ørntoft i romanen Jordisk et værk, der væver alt sammen – historien, naturen og katastrofen – på en helt særlig måde. Jordisk er skrevet i skyggen af klimakrisen, og den følger i tråd med Theis Ørntofts tidligere udgivelser, hvad angår tematikken.

Sider: 599

Hæftet

300,00 DKK
Medlemspris: 269,00 DKK
Model/varenr.: 4705

Jyske Ås

Af Glenna Andersen & Christian Nørgaard

Denne bog læser man ikke på en gang. Indtrykkene er så overvældende, at bogen må nydes i mindre bidder, og man vil mærke en stærk lyst til selv at opsøge Åsens natur, give sig god tid, og som Piet Hein skriver: Se det store i det små.

De to fotografer Glenna Andersen og Christian Nørgaard har med uendelig tålmodighed og stor kunnen set og fotograferet de mange motiver i den stærkt varierende natur i Jyske Ås - et område de begge tydeligvis holder meget af. Fra betagende fotos af smukke, storladne landskaber til de mindste, men lige så smukke detaljer fundet i floraen og den lavere fauna. Især insekterne fotograferet helt tæt på, overrasker ofte med deres fantastiske former og farver. Mange læsere vil undres: Findes der virkelig så eksotisk udseende insekter i Danmark? 

De to fotografer har set det forunderlige i den del af faunaen og floraen, som er særdeles sjælden, og som også findes på åsen, men har på ingen måde glemt skønheden i de dyr og planter, vi alle kender og møder i vores hverdag. 

Mange danskere er vokset op uden større viden om naturen, men for flere og flere er det blevet vigtigt at opleve den natur, vi har. Her er bogen virkelig motiverende, og undersøgelser viser da også, at vores færden i naturen er vigtig for både vores fysiske og psykiske sundhed.

Under billederne er der korte og informative tekster, som gør det nemt, og som også fremmer lysten til at grave dybere efter mere viden om den overvældende mængde af naturfænomener, som billederne viser. 

Indbundet, 408 sider.

375,00 DKK
Medlemspris: 319,00 DKK
Model/varenr.: 5231

Kage - ABC

“Hvilket bogstav skal vi bage i dag?"

Er man lige begyndt at lære bogstaver, kan det være sjovt at bage kager med bogstaver, der indgår i barnets navn, men det kan også være sjovt at bage en kage til en ven. Bagning er en hyggelig aktivitet, der kan samle store og små og her kombineres bagning med indlæring, hvilket kan gøre det nemmere for barnet at huske og genkende bogstaverne.

I bogen "KAGE ABC" er der kager, som er lette og hurtige at lave, men også kager der tager lidt tid. Der er sprøde, bløde, saftige kager, der egner sig både til hverdag og fest.

Det er hyggeligt at gå i køkkenet og bage og gerne voksne og børn sammen eller hver for sig. Der er altid noget at lære for både små og store, og det er sjovt, når det ender med lækre kager, der smager godt og er lavet af gode råvarer.

I bogen er der kager til mange timers bogstavleg og gode mundfulde.

Indbundet, 80 sider.
Måler: 21x16 cm.

129,00 DKK
Medlemspris: 99,00 DKK
Model/varenr.: 5373

Dronningen flytter

En sprudlende og eventyrlig fortælling af Anders Morgenthaler

I hjertet af skoven, hvor sumpen bobler og bierne sværmer, bor Kastanje – en handlekraftig pige med vildt hår, en trofast kastanje-Hest og en skør lille rødkælk ved navn Bobby. Da en bisværm forlader sit bo, ser Kastanje og hendes venner en enestående mulighed: Hvis de kan overbevise dronningen om at flytte til deres kastanjetræ, vil de få uendelige mængder honning! Men intet i skoven er så simpelt. Kastanje må lære at tale biernes hemmelige sprog – dansen – mens Bobby kaster sig hovedkulds ud i katastrofer, og deres ven kastanje-Hesten bogstaveligt talt mister hovedet undervejs.
Men tiden er knap, for bierne har travlt, rovfuglene lurer, og en bjørn med en glubende appetit bliver deres uventede allierede. Kan de overtale dronningen til at vælge deres træ, eller vil de igen stå tilbage med tomme poter og rumlende maver?

Dronningen flytter er en hæsblæsende, skæv og hjertevarm fortælling fuld af skøre karakterer, uventede venskaber og masser af grin. En bog til børn fra 5-9 år – skrevet af Anders Morgenthaler, der med sit vilde univers og absurde humor tryllebinder både små og store læsere.

100,00 DKK
Medlemspris: 69,00 DKK
Model/varenr.: 5326

Kig og snak om Naturen

Billedordbog med forskellige almindelige planter og dyr fra den danske natur gengivet i vignetter ved siden af fra forskellige biotoper på forskellige årstider.

Papbog
Sidetal: 16
Størrelse i mm (BxHxD): 215x280x10mm
Vægt: 400 g

199,00 DKK
Medlemspris: 179,00 DKK
To Top