Rim med Robin Ridderhat og Rødlisten

249,00 DKK
Medlemspris: 199,00 DKK

Er du medlem så log ind her for at købe til medlemspriser

Rim med Robin Ridderhat og Rødlisten

Ny børnebog på rim om truede danske arter.

Mange dyr og planter herhjemme er truede. Det påvirker også børnene, da de som fremtidens voksne skal leve i en verden fattigere på arter. En helt ny undersøgelse fra Epinion viser, at de fleste børn kender til arternes tilbagegang, og at det bekymrer dem. Rim med Robin Ridderhat og Rødlisten henvender sig derfor især til de 5-9-årige. Og med sit fokus på små rimende historier fra den danske natur viser den, at truede arter er meget andet end tigre og isbjørne langt væk.

Rødlisten over truede arter er udviklet af den anerkendte internationale naturbeskyttelses-organisation IUCN. Herfra er der i bogen udvalgt 15 arter eller artsgrupper, som er hovedpersoner i bogen. Samtidig præsenteres en lang række andre truede arter fra den danske natur i baggrunden af hvert opslag. Små tekster supplerer med masser af ekstra information at tale med børnene om.

I løbet af efteråret lanceres hjemmesiden www.robinridderhat.dk med forslag til legeaktiviteter og undervisningsforløb relateret til bogen.

Formålet med bogen er at vække børns nysgerrighed på dyr og planter, give et indblik i arternes levevilkår og inspirere børnene til selv at komme ud i naturen og kigge efter sjove dyr og planter. Bogen lægger desuden op til at tænke over, hvad man selv kan gøre for at hjælpe arterne.

Rim med Robin Ridderhat og Rødlisten er skrevet af børnebogsforfatter Lotte Salling, der har skrevet mere end 60 børnebøger, og illustreret af Lea Letén med lige så mange bøger bag sig. 

Du støtter foreningens arbejde

Da overskuddet fra butikken går ubeskåret til arbejdet med at passe på Danmarks natur og miljø.

Du sparer penge

Du kan typisk spare 10-25% på nye varer og 50-75 % på udsalgsvarer.