De bedste familier

De bedste familier

Kim Blæsbjerg er modtager af De Gyldne Laurbær 2023 for romanen "De bedste familier".

I 1953 flytter Cheminova sin fabrik fra Sjælland til Lemvig, og ingeniøren Jørn og hans kone Karin tager hul på et nyt liv i den søvnige vestjyske by. For Niels og Margrethe og resten af de lokale arbejdere bliver fabrikken redningen fra en slidsom og forarmet tilværelse, og i det hele taget mærker byen hurtigt et løft i levestandard og velfærd. Prisen er høj – arbejderne udsættes løbende for forgiftninger, og der ledes kemisk affald direkte i havet, så fiskene bliver uspiselige, og havbunden dør. Men det taler ingen højt om af frygt for de katastrofale konsekvenser for egnen, hvis man vælger at flytte fabrikken igen.

De bedste familier er en roman om overgangen fra efterkrigstid til moderne velfærdssamfund, om mænds store planer og kvinder, der ikke vil underkaste sig rollen som dem, der bare følger med. Og om hvordan mennesker kan tabe stort midt i det fremskridt, de ellers er en del af. En stor fortælling, der med episk vingefang, detaljerigdom og menneskelig indsigt kaster lys over en af de danmarkshistorier, der bare har ventet på at blive fortalt.

Kim Blæsbjerg (1974) er opvokset i Lemvig som søn af en fabrikssyerske og en skorstensfejer. Flyttede til København i 1994, gik på Forfatterskolen 1995-97 og blev cand.mag. i dansk i 2004. I 2002 debuterede han med kortprosabogen Fælder og fik et gennembrud med Rådhusklatreren i 2007. Har siden udgivet en række romaner, senest trebindsværket Desertørerne (2016-18) som udløste Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Er gift og har to børn på 15 og 17. Bor i København.

Kim Blæsbjerg har især fundet sin inspiration til ”De bedste familier” i tavshedskulturen under sin egen opvækst. Med tavshedskulturen tænker Kim Blæsbjerg ikke kun på tilstedeværelsen af klare tabuer såsom Cheminovas forurening og forgiftninger, men også på fraværet af sprog. Gennem hans egen opvækst i Lemvig oplevede han, at der blev talt meget lidt om væsentlige eller besværlige emner. Det indebar et forkrampet sprog og kunne betyde, at man ikke havde evnerne til at sige fra, selv hvis man ville.

Romanen er blevet til på baggrund af Kim Blæsbjergs egen erindring om tavshedskulturen, men også efter en grundig research i arkiver og mange samtaler med mennesker, herunder døtrene til Cheminovas grundlægger.

Sider: 600

Indbundet