Model/varenr.: 5180

Det blinde øje

Det er efteråret 2020. Isoleret i sit hjem sidder Mathilde Walter Clark og ser på, da den nationale minkaflivning ruller over tv-skærmen. I forgrunden står en mand og græder, men hendes blik kan ikke løsrive sig fra det der foregår i baggrunden. Billederne stemmer ikke med den historie der bliver fortalt, den vi senere har lært at kende som ”minksagen”. 

Det sidste hun ville, var at skrive en bog om mink. Men hun går i gang med at lede efter svar som var der tale om en kriminalgåde. Optrævlingsarbejdet fører hende ud i verden og tilbage i tid. Forbi de amerikanske gaskamre, korruption i Kina og danske forskere der ved hvordan man slanker en mink, for at ende dér hvor historien begyndte for længe, længe siden: Hos to rastløse mænd på en lille ø ud for Canadas kyst. 

Det blinde øje er en beretning om menneskets evne til at gøre sig selv til forgrund, og om hvad der sker med os, når dyrene bliver fortrængt fra vores historier

Sider: 288

280,00 DKK
Medlemspris: 239,00 DKK
Model/varenr.: 5260

Det første Phaunie eventyr
- Den dag der var fest i krattet, og Kastanje Phaunie følte sig farveløs, men heldigvis blev mødt af en ven.

En Phaunie (udtales Favni) er et lille eventyrligt væsen, der bor i skove, krat og haver, i parker og på altaner. Den er ikke større end en tommeltot, og den elsker at gemme sig, men vil i virkeligheden rigtig gerne findes og bruges til noget. Lidt ligesom mennesker.
I det første eventyr om Phaunierne går Agern Phaunie morgentur i efterårsskoven. Her møder den Brombær Phaunierne, som både spidser tornene og pynter sig. Den møder også sin ven Kastanje Phaunie, som føler sig helt farveløs og slet ikke klar til aftenens fest i hindbærkrattet. Mon det lykkes Agern Phaunie at få opmuntret sin ven, så de kan komme sammen til fest?

Bogen oser af natur og tro på, at alle individer er betydningsfulde. Historien taler ind i en af tidens mest sårbare og væsentlige emner om børns selvværd og i behovet for nærvær med naturen.

Phaunier er dem, der hjælper buske, planter og træer med at lave alle de gratis gaver, som vi kan finde og samle i naturen. De passer godt på vores natur, så vi mennesker kan bruge alle gaverne til at lave mad, drikke og dekorationer af.
Bogen indeholder også ideer til at hente kastanjer og hindbær i naturen, og anvisninger på, hvordan man kan bruge det indsamlede til nærværende stunder med familie og venner.

Phaunier er lidt som nisser – jo mere du tror på dem, des flere er der.

Højtlæsning fra 4-7 år.
Illustrationer af Nanna Ernst.

139,00 DKK
Medlemspris: 129,00 DKK
Model/varenr.: 4944

Din Have - Dine Regler

Er du ny i haven og har svært ved at overskue projektet? 

Har du ledt efter svar på dine have-spørgsmål, men er druknet i information? 

Eller måske har du dyrket have i mange år og leder efter en ny og mere afslappet måde at gøre tingene på? 

Så er denne bog til dig. 

Vi rydder op i virvaret af regler, gode råd, myter og misforståelser, der florerer på haveområdet, og foreslår enklere måder at gøre tingene på – hvad enten du er til ”vild med vilje” eller stram minimalisme. Med denne bog i hånden kan du på et informeret grundlag beslutte, hvad du vil bruge din tid i haven på og hvad du vælger at være ligeglad med. I haven er det dig, der bestemmer, uden andre pligter end dem, du giver dig selv. Sig farvel til havearbejde, goddag til havehygge, og kom i gang med at skabe den have, der tænder glæden i lige præcis dig. 

NANNA LOUISE TECKEMEIER er journalist, forfatter og plante-nørd, der i mange år har arbejdet med det grønne stofområde. Nanna har en særlig interesse for urban gardening og deler sine bedste tips på altanguru.dk. Filosofien er, at ingen plads er for lille til at rumme lidt grøn magi.

KENN RÖMER-BRUHN er have- og fotojournalist og regerer over 13.000 kvadratmeter besøgs- og inspirationshave, hvor der altid er nye ideer og projekter i gang. Havens stil er vild cottage med plads til dyreliv. Kenn deler ud af sine gode råd på havekurser, som havedesigner og på blomsterhaven.dk

Vægt: 1185 g

Dybde: 28 mm

Bredde: 212 mm

Højde: 256 mm

249,00 DKK
Medlemspris: 149,00 DKK
Model/varenr.: 4896

Dyr, vi elsker at hade

I naturen findes der ikke gode og onde dyr. Alle arter gør bare det, de er bedst til. At nogle af dem ikke er for kønne, skal man ikke lade sig narre af – de er ret vidunderlige alligevel!

Der findes rigtig mange dyr, som mennesker ikke bryder sig om. Det er de færreste, der bryder ud i glædesdans, når der ræser en stor edderkop over stuegulvet, eller når de ser en gedehams nærme sig deres sodavandsglas. Og hvem bliver begejstret, når dræbersneglen indtager haven eller skægkræet har spist af tapetet? Ingen. Bortset fra Vicky Knudsen, og det har hun med denne bog tænkt sig at lave om på.

På et nuttethedsbarometer vil hundehvalpe være i top, mens edderkopper og snegle ligger helt i bund. Faktisk vil de fleste næsten gøre alt, for at undgå disse knap så populære dyrs selskab. Nogle gange er frygten for et dyr så stort, at der faktisk er tale om en fobi. Men i virkeligheden er mange af dyrene ganske tilforladelige, og modstanden imod dem bygger på irrationel frygt eller misforståelser.

Med denne bog kan du forhåbentlig lære at elske de upopulære dyr lidt mere, både de små og de store, dem med få, mange eller ingen ben – og med eller uden vinger. Alt fra de små insekter til de store pattedyr. Eller i hvert fald fascineres af, hvor fantastiske de i bund og grund er, når vi først lærer dem at kende. For det er fair nok stadig at være bange for at blive stukket af en gedehams, eller ikke at have lyst til at holde en stor husedderkop. Men efter at have læst bogen går der måske ikke lang tid, før edderkoppen bliver en ven eller bananfluen får et anerkendende nik.

Sideantal: 144

Format: 170x245

210,00 DKK
Medlemspris: 189,00 DKK
Model/varenr.: 4870

Dyrk gratis mad

Huw Richards gav sig selv den udfordring, at han ville dyrke frugt og grøntsager uden udgifter. Han gennemførte og nu vil han gerne hjælpe dig til at gøre det samme. 

Har du ikke råd til et højbed? Lav et af gamle paller. Vil du ikke bruge penge på at købe planter? Se i dit køkken og find det, der kan dyrkes. Har du brug for en bestemt rive? Byt værktøj med naboen. Ingen have? Find steder i dit lokalområde og dyrk masser af mad.

Huws bog "Dyrk gratis mad" er inspirerende og indeholder praktiske råd, du behøver for at komme i gang, dyrke, passe og høste dine egne produkter af frugt og grøntsager. Økologisk og uden omkostninger - også selvom du er nybegynder. Tag et stort skridt mod selvforsyning og virkelig bæredygtighed. 

Oversat til dansk af Bo Egelund.

Indbundet, 224 sider.

Måler: 24x20 cm.

248,00 DKK
Medlemspris: 219,00 DKK
Model/varenr.: 4883

Efterår med Pindsvinet Pirke 

Hvor bliver alle dyrene af om efteråret, når bladene falder, og skoven bliver stille? Pindsvinet Pirke og musen Mattæus går i gang med at forberede sig til vinteren. Følg de to venner gennem skoven - de skal både finde en varm vinterrede og et forråd af mad. Undervejs møder de flere andre dyr, der på forskellige måder er ved at gøre sig klar til den kolde vinter. En naturbog på vers, der fortæller historien om, hvordan skoven bliver klar til vinterens rusken og rasen. Bogen er fyldt med masser af smukke illustrationer.

200,00 DKK
Medlemspris: 179,00 DKK
Model/varenr.: 5309

Elementhuse

Utraditionelle huse med særlig byggemåde. I årene 1947 til 1955 støttede den danske stat enfamiliehuse med alternative materialevalg og nye måder at bygge på for at løse efterkrigstidens boligkrise. Elementhusene var af træ eller beton i tidens enkle arkitektur, og deres kompakte volumen sparede materialer. De ser ret almindelige ud, men det krævede pionerånd og mod fra producenter, arkitekter, håndværkere og bygherrer at involvere sig i dette ukendte byggeri. I Elementhuse fortæller restaureringsarkitekten Dorthe Bendtsen hele den tankevækkende historie og præsenterer en del af de huse, der stadig eksisterer, og som ofte indgår i attraktive boligkvarterer. Bogen peger på, hvordan fortidens begrænsninger kan inspirere os, når vi skal håndtere nutidens kriser – blandt andet ved at bruge mindre og bo på færre kvadratmeter.

Indbundet. 256 sider
Størrelse i mm (B x H x D):220x310x26mm
Vægt:1282g

350,00 DKK
Medlemspris: 309,00 DKK
Model/varenr.: 5198

En ung naturforskers dagbog

Bestselleren En ung naturforskers dagbog er den 15-årige irske Dara McAnultys poetiske og minutiøse katalog over årets naturmøder – fra forårets frøæg til vinterens fuglekor. Samtidig får vi et indblik i hans liv som naturelsker, klimaaktivist og autist. Han skriver med en opmærksom begejstring, der på én gang forklarer og genfortryller naturens verden. Imellem sine naturfyldte beskrivelser fortæller han om sine problemer med at håndtere flytning, skolegang, mobning og livet som aktivist og kommer helt ind under huden på det, han selv kalder »udfordringerne og glæderne ved at være autist«.

Bogen er et portræt af den irske natur, af en særlig og kærlig familie og ikke mindst af et utroligt begavet og poetisk ungt menneske, som viser os, hvorfor verden er værd at kæmpe for. Vi har brug for at komme tæt på naturen – og McAnulty bringer os ét skridt nærmere, så man selv får lyst til at drage ud i det vilde.

Dara McAnulty er født i Nordirland i 2004. Han fik sit gennembrud med bogen her, der er blevet oversat til 18 sprog og har fået bestsellerstatus verden over. Trods sin unge alder er han blevet kaldt "en af Storbritanniens mest anerkendte naturskribenter", og han har ud over dagbogen udgivet to børnebøger, skrevet for landsdækkende britiske aviser og optrådt i flere af BBC's radioprogrammer. McAnulty har vundet en lang række priser for både sin formidling og sit aktivistiske arbejde, senest den prestigefyldte British Empire Medal.

Hæftet - Sider: 256

270,00 DKK
Medlemspris: 239,00 DKK
Model/varenr.: 5321

Hvilken forskel gør det at spise mindre kød? At skrue ned for varmen? At undgå at flyve? At bytte benzinbilen ud med en elbil? Hver dag står vi over for valg, som har potentiale til at forme fremtiden for vores planet. Men det kan føles som en uoverkommelig opgave at forstå de egentlige konsekvenser af vores handlinger.

I Er mit liv bæredygtigt? analyserer Morten O.A. Sommer, professor ved Danmarks Tekniske Universitet, danskernes daglige aktiviteter og præsenterer effekterne i tekst og grafer. Hvad du vælger at gøre med denne viden, er op til dig.

250,00 DKK
Medlemspris: 229,00 DKK
Model/varenr.: 4762

Hjørne Bjørne - Ernst Elg bliver næsten væk

Mød de søde firkantede dyr fra den nordiske natur: Buller Bjørn, Helga Hejre, Ernst Elg, Frederik Frø og mange, mange flere.Niels Valentins enkle streg og gode historier gør serien til et godt valg for de mindste børn og bøgerne vækker med garanti glæde hos både oplæser og modtager!Kendt fra DRs Ramasjang, hvor Jesper Asholts hyggelige stemme gør børnene trygge. 1271

80,00 DKK
Medlemspris: 69,00 DKK
Model/varenr.: 5012

Et år for klimaet

Kan man leve med et langt større hensyn til vores fælles verden og samtidig få en hverdag med mere tid og overskud til at være familie? Ja! De to ting hænger faktisk ganske godt sammen, erfarer forfatterens familie i løbet af det år, hvor de gør op med og ændrer en lang række vaner for at mindske familiens klimaaftryk. Hver måned af klimåret kaster de sig over et nyt tiltag, og læseren følger familien, mens de ikke bare sparer 18 tons CO2, men også bytter penge ud for tid. Tid, ressourcen næsten alle børnefamilier er i underskud af.”Et år for klimaet” er særligt velegnet til børnefamilier, der ønsker fif og inspiration til, hvordan man selv kan gøre noget ekstra for at nedbringe sit CO2-forbrug – uden at lægge livet fuldstændig om.

Forfatter: Pia Lund Nielsen

Indbinding: Hæftet

Sidetal: 204

Mål: Bredde: 14,8 cm - Højde: 21 cm

249,00 DKK
Medlemspris: 189,00 DKK
Model/varenr.: 4704

Falmet skønhed

Arbejdet med tørrede blomster er en måde at hylde naturens skønhed og forfald. Med denne bog om tørrede blomster vil Dorte Kvist vise, at blomster også har et liv efter døden. 

Som en forlængelse af den bæredygtige tankegang kan man også recycle blomster. Tørrede blomster er en måde at spare på resurserne, at genbruge, og at gøre op med brug-og-smid-væk kulturen. Bogen gennemgår tips til, hvilke blomster der kan tørres, hvor de kommer fra i naturen, haven, eller fra fremmede lande, hvor meget man må samle i naturen samt metoder til at tørre og gemme dem. Her er også masser af inspiration til, hvad man stiller op med blomsterne i dekorationer, installationer, kranse, terrarier, buketter og kunstneriske installationer, alle med DIY-vejledninger.

Indbundet, 192 sider. 

248,00 DKK
Medlemspris: 219,00 DKK
Model/varenr.: 4587

Fantasilater 

Aiah Niack introducerer os med denne bog til de spiselige blomsters verden. Hun giver opskrifter på salater, der indeholder både få og mange blomster og på en grøn gundsalat, der matcher blomsterne. Derudover beskrives flere end 100 blomster, der kan anvendes til salater.

Dyrk, pluk og design dit eget smagsunivers med over 100 spiselige blomster, bladgrønt og urter.

Aiah Noack har 30 års erfaring med havedesign, plantedyrkning og produktudvikling. Hun er projektleder på Grennessminde - Det Økologiske Gartneri samt stifter og indehaver af Naturplanteskolen i Hedehusene.

Indbundet, 200 sider.
Måler 26x21 cm.

249,00 DKK
Medlemspris: 219,00 DKK
Model/varenr.: 5327

Fenja på toppen

En dag slår Fenja øjnene op med maven fuld af eventyr og en voldsom trang til at bestige myreturen – som hun altid har drømt om lige siden hun vågnede.

Med myresoldaten Pishans i hælene begynder Fenja sin halsbrækkende færd mod toppen af tuen. Undervejs bliver hun tvunget til at drikke tis, spået i kaffegrums og møder selveste Dronningen. Men hvad er der egentlig med hende … er hun den sejeste mayo-stæt, eller spiser hun sin familie som rygterne siger?

Det er ikke så nemt at komme til tops, som Fenja måske havde forestillet sig. Slet ikke når man også har verdens mest irriterende lillesøster, Snotmonsteret, på slæb.

Indbinding: Hardback
Sidetal: 144
Størrelse i mm (BxHxD): 154x216x16mm
Vægt: 364 g

230,00 DKK
Medlemspris: 199,00 DKK
Model/varenr.: 4902

Hjørne Bjørne - Fido Fasan er både stor og lille

Mød de søde firkantede dyr fra den nordiske natur: Buller Bjørn, Helga Hejre, Ernst Elg, Frederik Frø og mange, mange flere. Niels Valentins enkle streg og gode historier gør serien til et godt valg for de mindste børn og bøgerne vækker med garanti glæde hos både oplæser og modtager!

Kendt fra DRs Ramasjang, hvor Jesper Asholts hyggelige stemme gør børnene trygge.

 

1271

80,00 DKK
Medlemspris: 69,00 DKK
Model/varenr.: 5106

FISK – scaled-up

Med FISK – scaled-up får man et fuldstændig unikt billede af den dyregruppe, der befolker to tredjedele af vor klodes areal, her med specielt fokus på arter i danske farvande, og hvis livsbetingelser vi i højere og højere grad skal værne om. FISK – scaled-up er en reminder til os alle om deres skønhed og deres eksistensberettigelse.

Bogens hovedattraktion er billederne, hvor Søren Skarbys objektiv har kunnet forstørre fiskene og tillade, at vi kommer helt, helt tæt på disse, overraskende, meget farvestrålende danske arter. Med sine utroligt skarpe og usædvanlige billeder og med tekstbeskrivelser af 27 danske fiskearter sættes der fokus på fisks skønhed og vores lokale havbiodiversitet. De 27 fotograferede arter repræsenterer de fleste fiskefamilier i både fersk- og saltvand herhjemme, og på den måde fortælles der om de fleste former for liv med finner i dansk farvand.

Udgivelsen giver læseren mulighed for at se forskellige fiskearter med helt andre øjne og samtidigt læse en beskrivelse af hver enkelt art.

Bogen er trykt med åben ryg (uden lim i ryggen), så fotografierne virkelig kommer til deres ret, når de breder sig over et helt opslag.

Søren Skarby (f. 1964) er uddannet pressefotograf. Han har haft sin egen freelancevirksomhed siden 1990 primært med base i Svendborg, hvor han skriver og fotograferer for en lang række dag- og fagblade, magasiner, virksomheder og offentlige institutioner. Han har foretaget adskillige reportagerejser rundt i hele verden, men særligt Mellemøsten og Arktis har været et tilbagevendende rejsemål.

Indbinding: Hardback

Sider: 192

350,00 DKK
Medlemspris: 299,00 DKK
Model/varenr.: 15

”Fisk kan ikke tale” er en barsk og meget rystende beretning om magtarrogance, store økonomiske interesser og fortielser. Vidste man ikke bedre, skulle man tro, det var titlen på en yderst fantasifuld gyser, men det er en historie fra virkelighedens Danmark – den utrolige beretning om, hvordan kemifabrikken Cheminova gennem årtier har brugt naturen som losseplads.

Det er også i klassisk forstand ”Davids kamp mod Goliat” – den lille mands kamp mod kemigiganten. Den viljefaste fisker, Aage Hansen fra Thyborøn eller Rav-Aage, som han blev kaldt i daglig tale, var den første, der opdagede, at noget var helt galt, da fugle og fisk pludselig døde i stort antal. Det blev til en livslang kamp mod Cheminovas forurening, som bestemt ikke var uden omkostninger, for de lokale beboere vendte Aage ryggen. I begyndelsen stod han således meget alene, for også Cheminova, lands- og lokalpolitikere, fiskeri- og miljøorganisationer valgte at ignorere Aage Hansens opråb på naturens vegne. Det ændrede sig med dannelsen af ”Cheminova-gruppen” på Aarhus Universitet, som bestod af folk med kompetence inden for kemi og miljø. De forstod også, at få medierne til at interessere sig for sagen.

Det, der bedst kan betegnes som Danmarks største miljøskandale, tog sin begyndelse efter anden verdenskrigs afslutning. Her lykkedes det Cheminovas grundlægger, Gunnar Andreasen, at fremstille sprøjtegiften Parathion, der udviklede sig til et sandt guldæg.
Her er den ucensurerede og på alle måder ”giftige” historie, som myndigheder, politikere, Cheminova og fabrikkens ejere, herunder Aarhus Universitets Forskningsfond, igennem mange år har forsøgt at gemme under sandet sammen med det kemiske affald. Noget af giften er fjernet, men der ligger stadig meget tilbage som en tikkende miljøbombe flere steder på Rønland og Harboøre Tange, bl.a. Høfde 42.

”Fisk kan ikke tale” er blevet til på opfordring fra Aage Hansen selv, der ønskede beretningen om de mange års kamp nedskrevet, så fremtidige generationer kunne tage ved lære af det skete og ikke begå de samme alvorlige fejl til skade for den storladne Vesterhavsnatur og Limfjorden, som han holdt så meget af.

298,00 DKK
Medlemspris: 280,00 DKK
Model/varenr.: 5111

Flyvende admiraler og andet småkryb

Det er spændende at iagttage havens mindste beboere, deres forunderlige liv, biologi, historie og samspil.

I ”Flyvende admiraler og andet småkryb” kan du læse om insekternes biologi og udvikling, deres samspil med andre arter og de mange sjove og kreative strategier og specialiseringer, insekter har udviklet – blandt andet for at skaffe føde, score en partner og beskytte sig mod fjender.

Man kan få endnu større glæde af haven, når man ved noget om insekternes adfærd og behov og ikke mindst om de mange spændende tilpasninger og samspil mellem insekter og andre artsgrupper, som er helt nødvendige for at opretholde robuste økosystemer og sunde haver.

Over 300 fotografier.

 

Indbundet, 336 sider

350,00 DKK
Medlemspris: 309,00 DKK
Model/varenr.: 5056

Forår med Pindsvinet Pirke

Pindsvinet Pirke vågner af sit vinterhi og opdager, at hendes bedste ven, musen Mattæus, er pist væk! Følg med Pirke rundt i skoven og se, om hun kan finde ham igen …

Forår med Pindsvinet Pirke er en naturbog på vers, om forårets blomster, træer, græsser og insekter, og om alle dyrene og fuglene, der pludselig får så travlt.

 

Format: Indbundet

Højde/Dybde (mm): 12

Bredde (mm): 307

Længde (mm): 238

Vægt (g): 520

199,00 DKK
Medlemspris: 179,00 DKK
Model/varenr.: 4834

Fossiler - Langs stranden

I denne bog fortælles om de mest almindelige fossiler, man kan finde langs med strandene i Danmark og i udvalgte råstofgrave. Ved Stevns- og Møns Klinter, på Bornholm, på Fur, langs Vestkysten, i Gram Lergrav og mange andre steder – i alt er 27 specielt gode lokaliteter omtalt.

Med vellignende tegninger af dyrene, som de så ud, da de var levende samt en række fotos og tegninger af fossiler, som man typisk finder dem, er der en god mulighed for at se, hvilket fortidigt dyr eller plante, man har fundet.

Jesper Milàn, museumsinspektør ved Geomuseum Faxe, har skrevet teksten og Lykke Bianca har tegnet alle de smukke tegninger.
Indbundet, 144 sider.
Måler: 21x16 cm

149,00 DKK
Medlemspris: 129,00 DKK
Model/varenr.: 5242

Fra bakterier til blomsterflor

Hvordan opstod plantelivet på Jorden? Hvad er en plante overhovedet? Og har vi virkelig brug for alle blomsterne? 

Plantelivets fotosyntese leverer stof, energi og ilt til alt liv på Jorden. Så ja, det har vi. 

Det begyndte for 3,5 mia. år siden med cyanobakterier i urtiden. De udviklede sig til alger, gik på land, og så tog udviklingen fart med mosser, bregner og padderokker i Kultidens skove og endte med de utallige blomsterplanter og den flora, vi har i dag. 

Blomsterplanterne repræsenterer en artsrigdom, som mennesker siden har efterstræbt og udnyttet uhæmmet, mest intensivt i de seneste par hundrede år. Resultatet er nutidens kriser for natur og klima. 

Historien viser, at planternes livskraft med stor artsrigdom og tilpasningsevne før har bragt dem gennem globale kriser. Så måske kommer plantelivet til at blomstre igen efter biodiversitetskrise og masseuddøen – men det vil være uigenkaldeligt forandret.

Indbinding: Indbundet

Sidetal: 280 

Størrelse i mm (BxHxD):181x254x27mm

Vægt: 830 gr.

270,00 DKK
Medlemspris: 249,00 DKK
Model/varenr.: 4841

Fra græsplæne til grøntsagsmark

På bare ét år realiserede Lene Skrumsager Møller sammen med sin familie sin drøm om en bæredygtig og selvforsynende have - i et parcelhuskvarter i Hvidovre. Her er guiden til alle, der drømmer om at tilbringe mere tid i naturen og som ønsker at forvandle deres græsplæne til en grøntsagsmark og familiens nye frodige fristed.

Man behøver ikke at flytte ud på landet for at leve et liv, der er mere simpelt, selvforsynende, naturligt og miljøvenligt. Det viser denne inspirationsbog om en drømmehave i et helt almindeligt parcelhuskvarter.

Lene Skrumsager Møller satte den traditionelle karriere på pause for at dyrke sin familie og sin have. Hun satte sig for at lære at dyrke økologiske grøntsager uden brug af gift og kunstgødning, anskaffede sig høns, ænder og kaniner og flyttede mere af familiens liv ud i naturen.

I bogen fortæller Lene, hvordan hun forløste sin parcelhushaves potentiale, trin for trin og hjælper læseren til at planlægge deres egen drømmehave. Bogen, der udgør frugten af Lenes egne erfaringer og hårde arbejde med jorden, guider til:?

At komme fra græsplæne til grøntsagsmark
Få en lugefri, gravefri og giftfri køkkenhave
Tangkartofler på græsplænen
Sneglespisende ænder og hyggeligt hønsehold
Organisk affald til kompostjord
Øge havens biodiversitet
Flere levesteder for vilde arter
Og skabe en have, der er skøn for børnat være i.

Søren Ryge Petersen skriver i bogens forord: "Jeg har læst den og er både overrasket og imponeret. Hun har tænkt og planlagt mere om sin køkkenmark i løbet af et halvt år, end jeg har gjort i hele mit lange liv. Godt gået!"

299,00 DKK
Medlemspris: 249,00 DKK
Model/varenr.: 5202

Fra Loch Ness til Megalodon

Gigantiske søslanger i verdenshavene. Nulevende fortidsøgler i europæiske søer og glimt af kæmpehajer fra en fjern fortid.  

Kan det være sandt? 

Mennesker har gennem århundreder berettet om møder med mystiske søuhyrer. Ukendte dyr i søer og floder. Dyr, som ikke burde være der. 

Kryptozoologi er læren om de skjulte dyr, de mystiske dyr. Det er dem, som denne bog handler om. 

Mikala Rosenkilde har været optaget af dyr og deres levevis hele sit liv. Hun har læst etologi (læren om dyreadfærd) og har altid været fascineret af kryptozoologiske mysterier. Hun er blandt andet forfatter til bøgerne ‘Kongamato’ og ‘Fra sabelkatte til levende drager’ og står bag podcasten ‘De mystiske dyr’.

Paperback - Sider: 243

299,00 DKK
Medlemspris: 249,00 DKK
Model/varenr.: 4901

Hjørne Bjørne - Freddy Frø vil være popstjerne

Mød de søde firkantede dyr fra den nordiske natur: Buller Bjørn, Helga Hejre, Ernst Elg, Frederik Frø og mange, mange flere. Niels Valentins enkle streg og gode historier gør serien til et godt valg for de mindste børn og bøgerne vækker med garanti glæde hos både oplæser og modtager!

Kendt fra DRs Ramasjang, hvor Jesper Asholts hyggelige stemme gør børnene trygge.

 

1271

80,00 DKK
Medlemspris: 69,00 DKK
To Top